 |
 |
|
 |
 |
Min fangstjournal for - 2009
28 December 2009
Var vi til den årlige fisketur/frukost hos Tom i svendborg, vi var 3 mand mødt op, kim var desværre blevet syg dagen forinden, vi møtes derfor ved michaels jagt & fiskeri, for at shoppe lidt, derefter kørte vi til syd langeland for at prøve et godt vinterspot. Vi lagde ud med blink, hvor kun tom havde en fisk efter som endte i en hvivel foran fødderne på ham, derfor skiftede mig og LV hurtigt over til bombada og 2 X flue på forfanget, så skete der endelig lidt for allerede efter 2 kast fik LV en fin havørred på 42 cm, en 1/2 time senere havde jeg et godt hug på fluen som jeg desværre mistede efter godt 5-10 sekunder øv øv... Dagen bød desværre ikke på flere fisk, heldigvis ventede der en dejlig frukost.
Skål og godt nytår til alle der følger min side...
Fin målsfisk
Fin målsfisk
9 December 2009
Efter Div. indkøb i det jyske, måtte jeg simpelthen et smut på kysten her på fyn, da jeg havde grejet i bilen var det jo bare at hoppe ud og
komme igang med fiskeriet, jeg valgte at fiske med semi bombada og flue, allerede efter godt 15 minutters fiskeri havde jeg allerede det første puf på fluen men fik den ikke, næste kast var der fast fisk på, så den måtte lige op og vende, den målte 40 cm, 1/2 time senere fik jeg endnu en, en undermåler på 38 cm, begge fisk blev nænsomt genudsat efter fotosessionen...
Lokalt spot
Lokalt spot
8 December 2009
Var jeg lige 2 timer i den lokale put & take, stangen blev hurtigt rigget op med semi bombada og flue, de stod rigtigt dybt ved bunden denne dag, så der skulle fiskes dybt og varieret, efter 2 timer kunne jeg gøre fangsten op til : 3 regnbuer på 2,1 - 2,0 - 1,9 kg + et par puffere, alle fisk blev fotograferet med selvudløser, for derefter at blive genudsat...
De stod rigtigt dybt idag
De stod rigtigt dybt idag
28 November 2009
Efter adskillige ture med spinnestængerne som ikke havde givet det store, valgte mig og peer at geddestængerne skulle luftes idag med sild som agnfisk, det var endnu en ret tam dag hvor de ikke rigtigt ville lege med, så efter 4 timers resultats løst fiskeri var vi ved at opgive det, da mit det ene flåd pludslig begyndte at køre, og jeg kunne give tilslag og fighte fisken ind, ikke nogen rekord fisk men stadig en fin fisk ovenpå en skidt dag, gedden blev vejet til 3,5 kg og var 79 cm og selvfølgelig genudsat...
Fiskede med halve sild
Fiskede med halve sild
13 November 2009
Nu er tiden ved at være løbet ud for fiskeriet i åen for i år, så de kan få fred til den forestående leg.
Så efter adskillige forgæves forsøg de sidste 14 dage med kun små fisk på land, lykkedes det mig idag endelig i et frygtelig regnvejr at lande en rigtig god havørred, på et nyt stræk, og vægten viste: 1,95 kg og 59 cm lang...
Fanget ved en indsnævering af Åen
Fanget ved en indsnævering af Åen
5 November 2009
Lige en kort fangstrapport fra
min ven Mads petersen som fangede dette pragteksemplar af en hanfisk i en fynsk Å, som han selv udtrykkede det (klumpen) kaldte han den, det kan man godt forstå for den er ikke bare stor men også knaldhammerende flot, fisken blev lokket af en let-synkende wobler og blev vejet til 6,5 kg og var 84 cm...
Endnu et stort tillykke herfra...
Klumpen
Klumpen
26 Oktober 2009
Efter beskedne 12 mm i regnmåleren, måtte jeg simpelt hen et smut i åen, der var kommet lidt gang i strømmen og vandet var lige tilpas grumset, det lugtede simpelthen af fisk, havde fisket omkring 1/2 time da den første ørred viste sig, den fejl-angreb desværre woblern helt ved siden af med helt åben mund, lige da woblern kom til overfladen, (pis pis). Jeg fiskede stykket færdigt uden flere hug desværre, og det var begyndt at blive godt mørkt så jeg gik hjemad. Men skulle da lige have et par kast til i et godt dybt sving jeg tidligere havde gennemfisket, og pludselig blev woblern inhaleret af en god fisk, jeg skulle ikke nyde noget af at hoppe i åen i dette sving som er godt dybt. så jeg måtte ligge mig ned for at kunne nå fisken i overfladen (der er ca 1,5 meter ned til vandoverfladen) den kom sikkert i nettet og jeg kunne løfte den på land, den vejede : 1,9 kilo & var 58 cm...
Huggede wobleren 20 cm under overfladen
Huggede wobleren 20 cm under overfladen
17 Oktober 2009
Var på endnu en tur i putten, for at fange lidt fisk til min kammerat, som skulle bruge lidt fisk til røgovnen som han vil starter op i morgen. De første par timer startede rigtigt dårligt med næsten ingen aktivitet i søen, men den sidste time fik jeg lidt mere gang i den efter diverse agn skift og sluttede på 2 fisk på henholdsvis 1,5 & 1,8 kilo ikke de store fisk men helt okay + havde et par andre smånap i agnen...
Fin dag
Fin dag
Eftermiddagstur i ruskevejr gav fisk
14 Oktober 2009
Efter at have smidt en 5+ kilos fisk måtte vi simpelthen afsted igen, vejret var godt nok ikke med os, det var lynende koldt men fiskes det skulle der, jeg fik hurtigt kontakt med fiskene og fik 5 regnbuer på land op til 3,5 kg, min makker fik 1 regnbue idag på 3,5 kg (hans største) mødte Mads P. & hans bror og de fik 1 regnbue hver...
Lokal P & T
Lokal P & T
Kim`s flotte laks fra i sommers
13 Oktober 2009
Syntes lige at denne flotte billed skulle vises frem på min side, der stolt viser en fantastisk flot laks på 4,4 kg og 78 cm fanget af min kammerat Kim, som han fangede i sommers fra en jysk Å...
Super sommerlaks
Super sommerlaks
12 Oktober 2009
Var jeg igen et kort smut i den lokake put & take, denne gang med bombada og powerbait, der var jeg så heldig at fange en guldørred på 1,8 kg. Den første guldørred jeg har fanget til dato...
Kold efterårsdag i put & taken
11 Oktober 2009
Var jeg og en makker i den lokale put & take for at få lidt fisk til frysern, vi købte et 3 timers kort, og gik derefter igang med fiskeriet, resultatet blev jeg fik 2 stk på land 1,75 - 2,0 kg + jeg smed en 5+ (pis-pis)...
2 fine fisk
2 fine fisk
8 Oktober 2009
Tog vi et smut i grusgravene omkring tarup/davinde, det gav kun en lille gedde til min makker, så vi valgte at kørte videre til fyns fiskevand, som på 3 timer kun gav denne ene regnbue til mig på 2,15 kg...
Flotte fisk i fyns fiskevand
Flotte fisk i fyns fiskevand
4 Oktober 2009
Efter en del nedbør ca 25mm, var jeg klar til en hurtig middags smuttur i åen, Sms`ede lige Per men han var allerede dukket op, og havde smidt en rimelig fisk, han fik senere en på 47 cm (billed) jeg fik kun 3 små ørreder på orm idag...
KarpeLir`på take a`part stangen
2 Oktober 2009
Tog mig og en kollega en fridag fra jobbet, for at prøve kræfter med en sø i de sønderjyske, en sø han tidligere havde fanget gedder i, han havde desuden set karperne gå i overfladen men kunne ikke fange dem, den sø var jeg straks med på at prøve kræfter i, han grinede lidt af al min oppakning for kun 4 timers fiskeri, han havde kun sin spinnestang og en rygsækstol med, jeg fik hurtigt min TAP rigget op med et lille flåd, og han sin spinnestang. Vi foderede pladserne op med lidt karpefoder, pellets og majs.
Vi gik derfor hurtigt igang med fiskeriet, jeg fik hurtigt kontakt med en god fisk, det var spændende at få den første til overfladen for at se om det var en skæl eller spejlkarpe. Min kollega fik desværre kun et par mindre skelkarper, jeg var mere heldig i dag jeg fik 11 spejlkarper som alle lå lige omkring de 1,8-2,0 kg
og den største på 2,85 kg, af skelkarper fik jeg 7 stk mellem 300-400 gram, og sluttede med ialt
25 kg...
Gode fighter i den dybe sø
Gode fighter i den dybe sø
Havørred på 3,1 kilo og 67 cm
30 August 2009
Så fik jeg endelig hul på 2009 fiskeriet i åen. Og på et rimelig kedeligt stræk, hvor der ingen vand er, jeg smed den ambulance farvede 2-delte rapala wobler ud og lod den drive godt med nedstrøms, hvor efter jeg begyndte at spinne langsomt ind, ret hurtig kom der en enorm trykbølge op bag woblern og bang så sad den der. Jeg røg med det samme i åen, for at få et bedre overblik på situationen, og for at bedre at kunne fighte den, for den gik fuldstændig amok, den gik både op/nedstrøms og satte sig et par gange i div. siv i bredden og rødder under vandet, men fik den heldigvis op i nettet til sidst. For derefter at kunne veje den til 3,1 kg og var 67 cm...
Kanon aktion i Åen
Kanon aktion i Åen
7 fish i børges put & take
28 August 2009
Var jeg i put & take med en kammerat vi valgte at tage et 3 timers kort, det passede lige til solnedgang, den første time skete der ikke ret meget, men så startede fiskeriet stille og roligt op. Lars sluttede med 3 regnbuer, og jeg fik 7 regnbuer, alle mellem 1,0-1,5 kilo, plus vi havde utalige hug vi ikke fik...
Første fisketur i 2009
Første fisketur i 2009
© Copyright 2006 - 2012 / All Right Reserved
www.allans-medeside.dk
Mvh. Allan Nielsen
|
|
 |
|
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig!
Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE
|